
3
SIKKERHEDSANVISNINGER
Læs venligst brugsanvisningen grundigt, før emhætten tages i brug.
Den giver vigtige oplysninger om sikkerhed, montering, brug og vedligeholdelse. Derved beskyttes både personer og emhætte.
Gem venligst brugsanvisningen og giv den videre til en eventuel senere ejer.
Emhætten er beregnet til brug i en almindelig husholdning. Emhætten må ikke anvendes i kommerciel eller erhvervsmæssig sammenhæng.
Producenten/importøren hæfter ikke for skader, som er forårsaget af forkert anvendelse eller forkert betjening.
ELSIKKERHED:
ADVARSEL:
Emhætten må aldrig tilsluttes strømforsyningen, inden den er blevet korrekt installeret.
Installation og reparation må kun foretages af en autoriseret installatør. Installation og reparation foretaget af ukyndige kan medføre betydelig risiko
for brugeren og er ikke omfattet af reklamationsordningen. Indbygning og montering af denne emhætte på et ikke-stationært opstillingssted (fx på et
skib) må kun udføres af fagfolk og kun under iagttagelse af sikkerhedsforskrifterne for brugen af denne emhætte.
Installation skal altid foretages med beskyttelseshandsker.
Før tilslutning af emhætten skal det kontrolleres, at tilslutningsforholdene stemmer overens med de tilslutningsdata (spænding og frekvens), der er
angivet på typeskiltet. Det er meget vigtigt, at disse data stemmer overens, så emhætten ikke beskadiges. I tvivlstilfælde kontaktes en fagmand.
Emhættens elsikkerhed kan kun garanteres, når der er etableret forskriftsmæssig jordforbindelse. Det er meget vigtigt, at denne grundlæggende
sikkerhedsforanstaltning er i orden, og at installationerne i tvivlstilfælde gennemgås af en fagmand. Producenten/importøren kan ikke gøres
ansvarlig for skader, der er opstået på grund af manglende eller afbrudt jordforbindelse (fx elektrisk stød).
Emhætten på ikke modificeres på nogen måde. Dette forringer brugerens sikkerhed og medfører, at garantien frafalder.
Tegningerne af emhætten i denne brugsanvisning kan variere fra det faktiske produkt, men installationsanvisningerne er altid i overensstemmelse
med produktet.
Afbryd altid strømforsyningen inden rengøring, reparation, udskiftning af filter eller anden vedligeholdelse.
Emhætten er kun afbrudt fra strømforsyningen, når en af følgende betingelser er opfyldt:
• Stikket er trukket ud. Træk ikke i ledningen, men i stikket, når emhætten skal afbrydes fra strømforsyningen.
• Sikringen er slået fra.
• Skruesikringen er skruet helt ud.
Tilslutning må ikke ske ved hjælp af en forlængerledning, adapter, stikdåse e.l.
Disse anordninger giver ikke den nødvendige sikkerhed. Risiko for overophedning og brand!
Arbejd aldrig med åben ild under emhætten; undgå flambering, grillstegning o.l.
Den tændte emhætte trækker flammerne ind i filteret, og på grund af det opsugede køkkenfedt er der risiko for brand!
SIKKERHED I BRUG:
• Emhætten må aldrig tages i brug uden monteret gitter.
• Emhætten må aldrig tages i brug uden korrekt monteret pære. Fare for elektrisk stød!
• Læn dig aldrig op ad og brug aldrig emhætten som afsætningsplads.
• Vær opmærksom på, at emhætten kan blive varm i brug. Vær forsigtig med at berøre dens dele!
Hvis emhætten bruges over gasblus, skal de tændte kogeplader hele tiden være dækket af gryder o.l. Selvom gryderne kun tages af i kort tid, skal
gasblusset slukkes. Flammen indstilles således, at den ikke går ud over grydebunden. Emhætten kan blive beskadiget af den meget kraftige
varmepåvirkning fra flammer, der ikke er dækket.
Tænd altid for emhætten, når en kogeplade benyttes. Hvis emhætten ikke tændes, kan der dannes kondensvand. Herved kan der opstå
korrosionsskader på emhætten.
Hvis der arbejdes med olie eller fedt, skal man hele tiden holde øje med gryder, pander og frituregryder. Også grillstegning over el-grilludstyr skal
ske under konstant opsyn. Overophedet olie og fedt kan selvantænde og derved sætte ild til emhætten. Brandfare!
Brug aldrig emhætten uden fedtfiltre, da fedt- og smudsaflejringer kan nedsætte emhættens funktion. Filtrene skal rengøres eller udskiftes med
jævne mellemrum. Et overmættet fedtfilter medfører brandfare!
Brug aldrig et damprengøringsapparat til rengøring af emhætten. Dampen kan trænge ind i spændingsførende dele og forårsage kortslutning.
Emhætten er beregnet til at blive betjent af voksne, som har læst brugsanvisningen. Børn kan ofte ikke overskue de farer, der kan opstå ved forkert
betjening af emhætten. Sørg derfor for at holde børn under opsyn, når de er i nærheden af emhætten.
Større børn kan benytte emhætten, hvis de er sat ordentligt ind i betjeningen af denne og kan overskue mulige farer ved forkert betjening.
Emballagedele (fx folier, polystyrenskum) kan være farlige for børn. Fare for kvælning! Opbevar derfor emballagedele uden for børns rækkevidde
og bortskaf materialet hurtigst muligt.
Keskustele tuotteesta
Täällä voit jakaa mielipiteesi Witt Twister 60 W Liesituuletin:sta. Jos sinulla on kysyttävää, lue ensin huolellisesti käyttöohje. Käsikirjaa voi pyytää yhteydenottolomakkeellamme.